Du skal have en helt unik vogn!
Jeg må ha' mit eget Tiny Office
Det kan vi godt forstå. For med dit eget kontor på en trailer, bestemmer du altid selv, hvor du vil arbejde. Er du til havudsigt på toppen af en bakke eller til at kunne dyppe tæerne helt nede i vandkanten? Eller vil du flytte tættere på dine kunder og møde dem dér, hvor de er? Vores kunder melder tilbage, at Tiny Office giver dem fleksibilitet, frihed og energigivende arbejdsglæde.
Men et Tiny Office kan sagtens være andet og mere end et kontor. Hvad med at få bygget en unik vogn, der kan bruges som messestand, kampagnevogn, mødested, salgsvogn, frokoststue, bar eller noget helt andet?
Sikkerhed
Det er ikke svært at køre med trailer og med et Tiny Office er det tilmed opsigtsvækkende. Der vil med garanti både fremkomme vink og smil på din vej.
Et par ting du skal være opmærksom på i forhold til kørsel med trailer:
Vi bygger som udgangspunkt på en trailer med 2 aksler med hjul på siden af vognen. Det giver et lavt tyngdepunkt og derved en sikker vogn på vejen. Vi opbygger og indretter vognene, således at vægten er jævnt fordelt, men vi anbefaler ved større vogne, at der tilkøbes slingrekobling.
Sådan gør vi
Sammen taler vi først dine ønsker, behov og økonomi igennem. Herefter tegner vi dit Tiny Office og retter detaljer til med input fra dig. Ud fra tegningerne beregner vi det færdige tilbud og leveringsdato.
Vi bygger dit Tiny Office på vores værksted på Sydhavnen i Aarhus C – i en sky af gnister og høvlspåner og med et stort forbrug af lakridspiber og kold kaffe. Tiny Office udvikles og bygges altid helt fra bunden. Derfor vil der også opstå fejl og mangler, som vi – og du som kunde – først opdager ved ibrugtagningen og efterfølgende tager hånd om som en del af den aftale, vi indgår.
Dit Tiny Office leveres nysynet med dokumentation til den aftalte tid og sendes af sted med en særlig hilsen fra det hold, der har bygget vognen.
Produktionstiden varierer fra 6-10 uger.
Kontakt os her for en uforpligtende snak eller et konkret tilbud:
info@tinyoffice.dk
Kørsel
Kopi af trailerens indregistreringsattest skal medbringes ved kørsel i Danmark. I udlandet skal originalen medbringes.
Der må ikke være ophold i et Tiny Office under kørsel.
Trailerens hjul skal efterspændes, og dæktryk kontrolleres jævnligt.
Når du kører med anhænger som for eksempel trailer eller campingvogn, gælder følgende fartgrænser i Danmark. Kører du med trailer, campingvogn eller lignende efter en personbil, varebil eller minibus, må du højst køre:
• 80 km/t på motorvej
• 80 km/t motortrafikvej eller landevej
Som udgangspunkt 50 km/t i byerne
Se mere på FDM’s hjemmeside: FDM – Love og Regler – Fartgrænser
Dokumentation og forsikring
Vi forstår vigtigheden af synlighed og omtale, og vi dokumenterer derfor altid hvert projekt fra start til slut i tegninger og billeder. Du har som kunde rettigheden til at bruge materialet i egen markedsføring.
Et Tiny Office kan forsikres, og det anbefales. Priser varierer. Kontakt dit forsikringsselskab for at få et tilbud, og spørg gerne os til råds.
Regler
En præmis er, at vi bestræber os på at bygge vognene så lette, at de kan hægtes på en almindelig familiebil, som føres med almindeligt B-kørekort. Vi bygger dog også større vogne, som kræver et BE-kørekort. Det er nemt at erhverve og giver en god lektion i kørsel med trailer samt opfrisker færdselsreglerne generelt. Det anbefales herfra.
Af bilens registreringsattest fremgår det, hvor meget køretøjet må trække. Vær opmærksom på, at regler på området ændres løbende, og det er dit ansvar at være opdateret på, hvad der er gældende for kørsel med trailer. Tjek derfor de aktuelle regler på området hos FDM. Er du i tvivl, så tag fat i os.