Jonas 'Pindhund' Hallberg

Stifter, ejer, elektriker og idémand

Jonas bruger meget af sin tid på kundehåndtering, salg, markedsføring og administration, som hører med til det at eje og drive en virksomhed i medvind. Men i virkeligheden brænder hans hjerte allermest for det praktiske - at gøre ideer og drømme til virkelighed – både hjemme på værkstedet og rundt omkring ude i virkeligheden. Jonas er uddannet elektriker og startede sin karriere hos Poul Halvpris i Klostergade. Han er stor fan af det midlertidige og det mobile, og så gør han en dyd ud af at være synlig i Sydhavnen.

Vægt: 93,2 kg (uden penge på lommen)

Jonas2 Jonas2

Ask Vanakin

Håndværker og billedkunstner

Anders har taget navneforandring til Ask, men er fortsat værkstedets faste medarbejder. Han har været med næsten siden starten, og har efterhånden prøvet det meste. Ask bygger i alt fra træ, jern og plastik til kork, mos og epoxy. Han har både hoved og hænder skruet godt på, er uddannet billedkunstner med en kandidatgrad i idéhistorie, og så er han ret så vild med dødsmetal.

 

Vægt: 74,1 kg

Anders Min Anders Min

Sille Sterll

Producer og medarbejdende ægtefælle

Sille er inden for de seneste par år blevet næsten fast inventar på Sydhavnen i Aarhus. Med erfaring fra film- og TV-produktion og en uddannelse som fotograf i bagagen, har hun fokus på de visuelle fortællinger og de mange produktionelle udfordringer, der ligger i aldrig at gøre noget helt på samme måde som sidst. Og fordi hun er gift med Jonas, har hun ligesom han, fem fingre med i den daglige drift.

Vægt: Har aldrig ejet en badevægt så måske 65 kg

IMG 1411 IMG 1411

Andreas Thymann Hansen

Oplevelsesøkonom og aktivist

Andreas startede sin karriere hos Tiny Office som praktikant, mens han stadig var under uddannelse som kandidat i Oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet. Siden blev han færdig, og skrev speciale om ’Relationer fremfor præstationer’ med udgangspunkt i sine oplevelser hos os. Det ku’ vi jo ikke stå for, så nu er Andreas en del af holdet på værkstedet, hvor han er med til at skabe unikke publikumsoplevelser, når vi er i produktion. Og ligesom alle os andre, går han dagligt til hånde med alt mellem himmel og jord på værkstedet. Andreas er lige blevet far for første gang, og så er han flere gange om ugen aktiv håndboldtræner.

 

Vægt: Med al den sport, så vejer han ikke så meget!

 

 

Til Hjemmesiden Til Hjemmesiden

Søren Dannemand Petersen

Altmuligmand og flexjobber

Søren er den sidst ankomne her hos os på Sydhavnen i Aarhus. Han er oprindeligt uddannet tømrer, så en stor del af vores hverdag er ikke ny for ham. Søren giver en hånd med, der hvor der er allermest brug for ham og kører gerne ud og henter og bringer. Søren har også været akutsygeplejerske på Skejby Sygehus, så han er rigtig god til at sætte plaster på, når man har fået en splint i fingeren.

Vægt: 82 kg

Søren Søren

Palle 'Pirat' Christiansen Bay

Chauffør og flexjobber

Når vores Tiny Offices skal på landevejen, er det oftest med Palle bag rattet. Han holder af de lange ture i bilen med en vogn bag på, og er ekspert i støtteben og dæktryk. Palle er oprindeligt uddannet smed og har arbejdet som bygningssmed og skibsbygger, og så var han jernbinder, dengang Storebæltsbroen blev bygget.

Vægt: 80,1 kg

Palle2 Palle2

Geert Hallberg

Seniorjobber og mand for det meste 

Geert er firmaets alderspræsident og har egentlig været pensioneret i de sidste 15 år. Men det kan godt være svært at sidde stille, og derfor kommer Geert én dag om ugen og hjælper med forefaldende arbejde hos Tiny Office. Geert er uddannet jurist og har tidligere arbejdet som kommunaldirektør i Rønde Kommune. Og så er Geert også Jonas’ far, og derfor den helt rigtige til at holde ham lidt i ørene.

Vægt: 87,3 kg

3416342D 1E2D 46E5 8CB1 211A8B016785 1 105 C 3416342D 1E2D 46E5 8CB1 211A8B016785 1 105 C

Camilla Jørgensen - Er på barselsorlov

Designstuderende og studentermedhjælper

Camilla læser til Industriel Design Ingeniør på Aalborg Universitet. Når hun har fri fra studierne, så er hun tit på arbejde her på værkstedet. Camilla sliber og maler, og så lærer hun, at vi altid måler to gange, så vi kun behøver at skære én gang. Camillas designuddannelse kommer i spil, når hun laver præsentationer for Tiny Office, og så er hun ret god til at lave små film til sociale medier.

Vægt: 60 kg

Camilla Camilla