Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du vide mere om Tiny Office og være blandt de første, der får de seneste nyheder fra vores værksted, hvor vi hele tiden bygger nye, spændende projekter?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du nyt fra vores verden direkte i din indbakke cirka seks gange om året.
Viborg i farver
(Fra nyhedsbrevet januar 2026)
Vi har taget hul på 2026 med en flot vogn til Viborg Kommune. De gode folk ønskede sig en kreativ løsning til et rum, som fremover skal bruges til formidling til og med børn.
Hos Tiny Office har vi lagt vægt på, at vognen ved første øjekast skal lede tankerne hen på en magisk grankogle med skæl og varme, brune nuancer, som nemt falder i ét med naturen. Når dørene åbner, lukkes der op for alle regnbuens farver, som inviterer til leg og kreativitet, og som næsten ’spilder’ ud af vognen gennem de 6 kantede trappepodie elementer.
Tiny Tiny Pølsevogn
(Fra nyhedsbrevet januar 2026)
Vi glæder os til snart at kunne dele vores nye design på en Tiny Tiny salgsbod. I ved, de små der bare skal have rugbrød, som kan bruges som infostand, pølsevogn, bar, til sampling, tjek ind og meget mere.
Den rullende køkkenhave
(Fra nyhedsbrevet oktober 2025)
Da HALKÆR KRO MAD & KULTURHUS kontaktede os, var det med ønsket om et drivhus og udekøkken til event- og undervisningsbrug. En mulighed for at tage køkkenhaven og køkkenet med på landevejen, og den drøm er nu bragt til live med Halkær På Hjul.
Klar, parat, Kommunalvalg-start
(Fra nyhedsbrevet april 2025)
Ja, jeg ved det godt, der er (heldigvis) længe til efteråret. Men det er altså ved at være oppe over, hvis du er engageret i lokalpolitik og gerne vil skille dig ud med et Tiny Office i valgkampen til KV25.
Hos Tiny Office har vi solid erfaring med leveringen af demokrativogne og har skabt unikke projekter til statsminister Mette Frederiksen, Skanderborgs borgmester Frands Fisher, Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard, lokalpolitiker Purnima Erichsen og mange flere.
Et Tiny Office er den perfekte ramme til at vise det hele menneske bag valgplakatens polerede smil. Vi indretter vognen med private ting fra gemmerne, der fortæller en historie - som i Purnimas tilfælde med stetoskop og stiletter, Mettes med interiør fra sommerhuset og Frands' med den private pladesamling.
Fra campingvogn til arkitekttegnet unikavogn
(Fra nyhedsbrevet januar 2025)
Tidligere mødte ejendomsmæglerkæden Home deres kunder i en rød campingvogn, når de kørte rundt i landet til events og salgsmøder. Men Home sælger huse, og det var derfor fuldstændig oplagt at bygge et smukt, arkitekttegnet Tiny Office, som kunne skabe original opmærksomhed, hvor end de kører hen.
Det Indre Julemarked - julegaver med noget på hjertet
(Fra nyhedsbrevet januar 2025)
I weekenden op til jul omdannede vi værkstedet på Sydhavnen til årets hyggeligste julemarked. Her kunne nysgerrige gæster kigge forbi og gå på opdagelse i de mange boder, der rummede alt fra interiør i recirkulerede materialer fra Ornli', Hot Noodles fra Chili Klaus, Mission Gin fra de danske veteraner, en vaskeægte lakridspibebar og 17 helt nye hverdagsmål - selvfølgelig alle i hvert sit Tiny Office.
Her blev det endnu en gang tydeligt, at vores vogne kan skabe de perfekte rammer om mange forskellige virksomheder og budskaber.
Fremtidens fredagsbar
(Fra nyhedsbrevet september 2023)
Server øl med omtanke. DEN GRØNNE BAR er bygget fra bunden i genbrugte og recirkulerede materialer. Her kan dine gæster få kolde drikke serveret fra en unik vogn, der er drevet af vores eget udviklede 'Sol & Vind A-skilt'.
RU Fadølsservice har hjulpet med det tekniske, og Solbåden har leveret til batteri, vindmølle og solceller, som driver baren i op til 8 timer. Vi er stolte af resultatet og løsningerne, som gør det nemt at drive en GRØN BAR. Det eneste, der er svært, er at vælge, hvad der skal flyde fra de otte haner.
Har du spørgsmål eller er interesseret i et Tiny Office, så er du mere end velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende møde