En kunst- og klimabegivenhed af de helt store
Sommeren 2025 kommer for altid til at stå klart i hukommelsen. Her gæstede en kæmpe flok naturtro dyr fra den afrikanske savanne skabt af pap og træ nemlig Danmark.
De majestætiske væsner blev bragt til live af en række internationale dukkeførere, som rejste fra Congo i Centralafrika til Polarcirklen i Norge for at gøre opmærksom på de menneskeskabte klimaforandringer.
På deres vej gennem 11 lande, kom THE HERDS både forbi Aarhus og København og kunne opleves på DOKK1, Naturhistorisk Museum i Universitetsparken, på Dr. Louises Bro og Ofelia Plads v/ Skuespilhuset.
I Aarhus var vores udlejningsvogne med til at skabe lejrstemning for de omkring 200 aarhusianere, der i forbindelse med udstillingen overnattede i parken.
THE HERDS er produceret af det britiske The Walk Productions og er i Danmark blevet til i tæt samarbejde mellem Jonas Hallberg, eventproducent Kaare Breinholt og producer Sille Sterll.