Tiny Office Playmobil

En opsigtsvækkende skurvogn der indbyder til hyggelige stunder

Tiny Office Playmobil er en moderne version af den traditionelle og lidt kedelige skurvogn, vi alle kender fra byggepladsen. Med referencer til Playmobil Vejarbejde serien, ønskede vi at lave en skurvogn, der både var indbydende, opsigtsvækkende og samtidig funktionel.  Vognen er malet op i klare og tydelige farver med rød-hvid markeringer på hjørnerne og advarselsskilte. Siden er dekoreret med redskaberne, skovlen og hakken, der er udformet i træ. Indvendig fremstår vognen mere afdæmpet, dog med et gennemgående farvetema i enkelte elementer.  Hylder og kroge giver opbevaringsplads til hjelme og andet arbejdsudstyr. Der er ingen side 9 piger, men derimod et billede af det originale Playmobil sæt.

Tiny office Playmobil kan lejes ud til virksomheder, der skal igang med et byggeprojekt eller har brug for at informere om, hvad der skal ske i et område. Skurvognen er også velegnet til kommunen eller organisationen med et behov for, at komme i tale med borger og offentlighed.

Tiny Office Playmobil er bygget på en trailer der måler 1,60 x 2,50 x 2,70m