Tiny Office OK

Et sportsligt samlingpunkt der ruller ud i hele landet

Tiny Office OK er udviklet for OK Benzin med et udtryk der understreger, at andelsvirksomheden støtter sporten. 

Med det udgangspunkt var det nærliggende, at tage fat i det traditionelle klubhus som ikon – stedet hvor vi mødes og udgangspunktet for sportslig udfoldelse. Et dansk klubhus er ikke prangende og er typisk bygget af frivillige kræfter. Tiny Office OK blev til et mobilt kontor / mobilt møderum i klassisk klubhus stil, som de ser ud rundt i landet. Vognen er udført i superwood træ og med genbrugt hal gulv fra Bellevue Hallen i Risskov. Pokaler pryder vinduet og der er selvfølgelig plads til flere. Udvendig  er der udsmykket med sportsredskaber, der samtidig fungerer som vindue og lægger op til kreative foto muligheder. Der altid plads på udskiftningsbænken. Indvendig er der siddepladser, køleskab og kaffemaskine. Hele vognen er isoleret, så den lille radiator kan holde klubhuset varmt hen over vinteren. 

OK Benzin skal bruge deres Tiny Office som kørende kampagne kontor, rullende salgskontor og mobilt mødested ved tankstationer og sportsstævner over hele landet. 

Tiny Office OK er bygget på 7 uger på en trailer der måler 1,60 x 2,50 x 2,70m